Læserbrev af Karina Lorentzen (SF), retsordfører, Sindalvej 4, 6000 Kolding.
Jeg siger det igen, fordi det er sandt. Hvis politikerne var lige så optaget af vores fængsler, som de er af vores politi, så var Kriminalforsorgen ikke kommet så langt ud i tovene, som vi ser nu.
Derfor kan jeg heller ikke forstå, at regeringen ikke har afsat en bøjet nikkel ekstra til Kriminalforsorgen i sit finanslovsforslag. Tværtimod bliver det til færre penge ud i årene. Jeg spurgte om ”hvorfor” i finanslovsdebatten i dag. Jeg fik ikke gode svar.
Når man begår kriminalitet, skal man selvfølgelig stå til regnskab for det. Men når man har en konsekvent retspolitik, som sætter folk i fængsel i længere tid, så må man også samle regningen op.
Det koster jo i fængselspladser og flere hænder. Ellers betaler de ansatte med deres helbred, og samfundet får nogle mennesker ud, som ikke har stoppet deres kriminalitet.
Alle taber.
I 2017 lovede statsministeren en halv milliard til flere fængselsbetjente. Siden er de er kun blevet færre. Kriminalforsorgen er inde i en dødsspiral, hvor man begynder at stoppe indsatte ind i depotrum og telefonbokse, hvor folk siger op hurtigere end vi kan rekruttere nye, og hvor 27 procent af de ansatte udviser symptomer på ptsd.
Vi lavede et pænt politiforlig, men desværre er der ingen pengetræer, når det kommer til vores kriminalforsorg. Men det kan ikke gøres uden penge. For lidt siden mødte jeg engagerede medarbejdere i vores fængsler.
De går hver dag på arbejde for at få lov at gøre en forskel. Deres budskab var meget klart: ”I må ikke tage arbejdet med de indsatte fra os. Vi vil ikke bare låse ind og ud og opbevare”.
Nej, det skal I heller ikke. Vi skal have Kriminalforsorgen tilbage på ret kurs.
