Kolding Netavis

Ikke kun dansk mester i tilløb

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Jakob Ville (V), gruppeformand samt formand for Teknik og Klimaudvalget, Chr. Winthers Vej 17, Seest, 6000 Kolding.

At være politiker kan til tider opleves som at være i et hamsterhjul. Der er enormt lange behandlingstider og man sidder nogle gange med fornemmelse af, ikke at komme nogle steder. Den følelse kan man også sidde med i forbindelse med projekt Marina-city.

Men når vi taler SÅ store projekter, som Marina City, kræver det et enormt gennemarbejdet plangrundlag, hvor alle sten bliver vendt. Alle myndigheder er blevet involveret og alle har haft mulighed for at blive hørt. Og nej alle syntes ikke det er en god ide, men sådan er det jo nok med al forandring.

Men her står vi på ryggen af en beslutning, som vil komme til at ændre vores by for al tid. Vi vil ikke længere kun være dansk mester i tilløb, men vi vil være dansk mester i resultatet/springet.

Men lad mig bare stilfærdig nævne lidt af dette tilløb.

Tilbage i 1988 fremlagde arkitekten Steffen Juul-Sørensen sine ideer om en Fjordby i Kolding.

I 2005 fremlagde Svend Brodersen Fjordby-projektet, som en del af Venstres valgprogram.

I 2008 skriver JV at Investor er ved at være klar.

I 2013 skriver DR at en fjordby beslutning er kommet tættere på en realisering, for her afsætter byrådet for første gang de penge der skal til for at realisere planlægningen.

Med andre ord er denne beslutning mere end 20 år undervejs, som tidl. Direktør Hans Jørgen Bøgesø skriver i sit høringssvar.

I 2018 var vi som byråd på inspirationstur i Haderslev, Årøsund, Aabenraa, Egernsund, Kollund og Flensborg, for at søge inspiration til lige fra belægning, marina faciliteter, boliger, husbåde og meget mere.

Marina-City er et af de mest visionære projekter, som bygger på bæredygtighed og cirkulær økonomi. Her kan vi sætte handling på alle de fine ord vi nu har arbejdet med igennem denne byrådsperiode. Der er blevet inddraget borgere, interessenter, fagfolk og meget mere.

Her bliver der tale om en af Europas bedste Marinaer, attraktive boliger for alle grupper af borgere, en miljø venlig Marina, maritime faciliteter, husbåde og meget mere. Samtidig frigiver det plads ved Marina nord.

Som tidligere nævnt, har beslutningen være længe undervejs. Men der er også blevet lyttet meget og drukket mange kopper kaffer med rigtig mange mennesker i forløbet.

Klapningsmaterialet er nærmest halveret og til KUN klapningsegnet materiale. Og til lystfiskernes tilfredshed bliver årstiden tilrettet. Der kigges stadig på egnede tiltag som stenrev og ålegræs til fordel for biodiversiteten og mange andre tiltag.

Her er blevet lyttet og ændret undervejs, men nu skal der også trækkes en streg i sandet. Jeg er både glad og stolt over den beslutning vi her til aften har taget og godkendt plangrundlaget.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *