Læserbrev af Hans Erik Adsbøl, Lucernehaven 20, Vonsild, 6000 Kolding.
Jeg har kontaktet den afdeling, der har med skiltningen i Kolding Kommune at gøre, for at gøre dem opmærksom på, at der efter min mening er noget galt med skiltningen nogle steder. Men det mener “de kloge hoveder ikke”.
Trafikken, der kommer fra Blæsbjerggade mod Koldinghus, mange bilister drejer til højre ned mod Bredgade, og dem som kommer oppe fra Koldinghus, drejer til venstre ned mod Bredgade, det er forbudt fra begge steder man kommer fra, men skiltning er ikke oppe i øjenhøjde.
Næ, de står nede ved jorden, og dem som ikke kender Kolding, er drejet ned mod ensrettet vej inden de opdager det er forkert. Man kan bare tage et kig på de lystmaster, mange sikkert er kørt ind i. Der er ikke plads til to biler på det område.
Det er det samme med den grønne bølge igennem Kolding. Det virker heller ikke, og kan ikke ændres er beskeden.
Kolding er proppet med bilkøer. Hvorfor er man da ikke på forkant med det, man må tage sig til hovedet engang imellem. Jeg spørger bare.