Kolding Netavis

Hellere en attraktiv midtby end prestigebyggeri på havnen

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Elvis Comic (S), byrådsmedlem og kandidat, Gotthardpasset 8, 6000 Kolding.

Havnen er et stort debatemne, og jeg mener, at vi skal investere i vores erhvervshavn og give den en fremtid fremfor at spænde den for prestigebyggeriets løbske vogn.

Det skal med andre ord være en havn i balance, og hvor vi ikke bare lader virksomhederne, skatteindtægterne og arbejdspladserne kuldsejle, fordi vi vil bygge nogle flere dyre boliger med havudsigt. Dem mener jeg, at vi har nok af.

Et andet problem, jeg også frygter, at vi kan skabe, hvis vi fuldfører planerne om helt at omdanne havnen til boligområde, er, at vi glemmer at udvikle midtbyen. Vi har allerede problemer med, at midtbyen ikke er attraktiv nok for borgerne og butikkerne har det svært. Vi har taget de første skridt her i forhold til at gøre bymidten mere attraktiv, og det går da den rigtige retning. Men så tag et kig på Aarhus, Odense eller Vejle – så har vi altså lang vej igen.

Jeg vil arbejde for, at får mere fokus på at udvikle bymidten og laver den mere grundlæggende om, om nødvendigt fremfor at fokusere så meget på at omdanne havnen til et stort, nyt beboelsesområde. Lad os i stedet for lavet nogle ambitiøse lokalplaner og fokusere på at gøre bymidten meget mere attraktiv og sammenhængende. Det er her, potentialet for mig at se er.

Vi har set mange eksempler på, at det kan lykkes rundtomkring i landet. Så hvorfor skulle det ikke også kunne lykkedes i Kolding?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *