Læserbrev af Vibeke Henriksen (V), Dalbyvej 16, Vonsild, 6000 Kolding.
Ærlig snak: Forsvarsforbeholdet er pinligt for Danmark, og sender et signal til omverdenen og vores allirede europæiske venner at vi ikke vil i arbejdstøjet sammen med dem, men heller melder pas og lurepasse.
Men vi har selvfølelig ikke noget imod at de andre sender deres styrker på EU-missioner for at opretholde sikkerhed og stabilitet for os.
Det skal der simpelhent gøres op med, Danmark skal tage ansvar og vi skal vise vores allierede, at vi står side om side med dem, og at vi løfter i solidaritet til gavn for fællesskabet. Jeg mener at vi ikke skal være et land som dukker os og sætter os uden for indflydelse.
Afstemningen om forsvarsforholdet handler helt grundlæggende om hvilket land vi ønsker at være.
Jeg mener at vi skal være stolte af at bidrage, og hjælpe. EU´s militære operationer bidrager til sikkerhed og stabilitet, det skal vi være med til at udvikle og have indflydelse på, så vi kan understøtte og supplere et stærkt NATO. Der er i høj grad brug for EU-flådestyrker til at bekæmpe menneskesmugling i Middelhavet og jagte pirater ved de afrikanske kyster, pirater der angriber danske skibe og søfolk. Ligesom der kan være brug for fredsbevarende operationer i afrikanske lande bl.a. for at undgå flygtninge-og migrantstrømme. Det er den slags missioner vi må stå udenfor i dag. Afskaffes forbeholdet vil Danmark fortsat kun kunne deltage, hvis et flertal i Folketinget bakker om det, så vi mister ingen suverænitet.
Jeg håber at danskerne vil stemme ja, og sende et signal til vores allierede om at man kan regne med Danmark.