Kolding Netavis

Flere Seniorboliger

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Birgitte Kragh (V), formand for Plan-, Bolig- og Miljøudvalget og Søren Rasmussen (DF), formand for Seniorudvalget.

Det glæder os, at der er flere projekter med seniorbofællesskaber og seniorboliger på vej, i Kolding Kommune.

Der er projekter i Skovparken i Christiansfeld, på Holbergsvej i Seest og i Agtrup.

Vi er ikke i tvivl om, at boligerne vil blive eftertragtet, for vi ved fra den store undersøgelse blandt seniorerne, at særligt seniorbofællesskaber er et meget stort ønske.

Vi er heller ikke i tvivl om, at der er brug for flere end disse projekter. Derfor vil vi blive ved med, at inspirere boligselskaber, byggefirmaer, investorer m.v. til, at etablere seniorbofællesskaber.

Der er også nedsat en arbejdsgruppe på tværs af By- og Udviklingsforvaltningen og Seniorforvaltningen i Kolding Kommune, som samler viden, rådgiver og hjælper med kontakter til relevante parter. På baggrund af den store undersøgelse blandt seniorerne, har vi en helt unik indsigt i ønsker og behov her lokalt.

Vi arbejder fortsat målbevidst for etableringen af seniorbofællesskaber og glæder os, til de første står klar til indflytning.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *