Kolding Netavis

Ewiis direktør taler med to tunger

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve
Jørn Dohrmann. Pressefoto.

Læserbrev af Jørn Dohrmann, forhenværende folketingspolitiker, Drenderupvej 30, 6580 Vamdrup.

Ewiis direktør taler med to tunger. Først vil han sige stop for varmepumper i visse områder, og derefter taler han for grøn el, og så er alt godt igen.

Nej, problemet er jo at el-nettet er overbelastet, og det løses jo ikke bare ved at der kommer mere grøn strøm i ledningerne, nej. Jeg vil mene, at der skal større eller flere kabler til, så vi kan levere den strøm som forbrugerne har betalt for at få, via deres netsikring og tilslutningsafgift. Og så kommer alle de gebyr som står på ens regning oveni – som transportbetaling, nettarif og systemtarif, netabonnement, osv.

Skandalen vokser kun hvis forsyningsselskaberne ved at de har et problem, som de ikke gør noget ved, og derved kommer til at ligne mere og mere et uland. Kunderne har betalt for en vare, som man så ikke kan være sikker på at få. Det svarer jo næsten til at gå ned og købe en ny bil, og så kun få en cykel med hjem, måske endda uden cykelhjelm.

Hvis vi skal have flere til at investere i de grønne løsninger, så skal Ewii og dens samarbejdspartner jo også levere infrastrukturen, og ikke bare tage kunderne som gidsel. Toget kører nu, vi er mange der gerne vil den grønne omstilling og vi kan se at vi betaler meget til den, over vores el-regning, hvorfor får vi ikke varen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *