Læserbrev af Hans Holmer (SF), formand for Børne- og Uddannelsesudvalget, Skovbogade 8, 6000 Kolding.
Tak til de cirka 4000 medarbejdere og ledere fra Kolding kommune, som deltog den 3. maj, da vi satte fokus på Kolding kommunes nye Børne- og Ungesyn.
Målet med Børne- og Ungesynet er at alle medarbejdere og ledere i Kolding Kommune skal have en række værdier, der danner grundlag for mødet med både børn- og unge.
Det er vigtigt for udbredelsen af det fælles Børne- og Ungesyn, at ord bliver til handling og i nogle tilfælde også en ny måde at arbejde på. Derfor skal det være synligt for medarbejdere, hvordan vi i Kolding Kommune gennem et fælles børne- og ungesyn har en fælles tilgang i mødet med barnet og den unge. Børne- og ungesynet lyder: ”Alle børn og unge gør det bedste, de kan”
Der er knyttet tre værdier til børne- og ungesynet, som er med til at udfolde børne- og ungesynet. De tre værdier er: At være barn og ung er en værdi i sig selv, Alle børn og unge har de bedste intentioner, og ønsker at klare sig godt i livet og Alle børn og unge har ret til at være medskabere af egen udvikling, læring og liv.
Et fælles Børne- og Ungesyn skal give os en fællesnævner at tale ud fra, hvor vi samtidig hver især kan omsætte et fælles Børne og ungesyn til hvordan vi som ledere og medarbejder i praksis kan bruge det i vores hverdag.
Endnu en gang TAK til medarbejdere og ledere. Med jeres engagement og faglighed er jeg sikker på at vi lykkedes. Jeg er også sikker på at vi lige fra politikere til medarbejdere og ledere vil gøre det vi bedste, vi kan- og vi har de bedste intentioner om at skabe en endnu bedre fremtid for vores børn og unge.