Læserbrev af Freddy Christensen (C), byrådskandidat, Industrivej 14, 6580 Vamdrup.
Nu skulle det være ganske vist. Byrådet har endelig bebudet, at man vil sætte arbejdet i gang med længe efterlyst trafikplan for Kolding by, hvor man årevis kæmpet med trafikkaos. Især i myldretiden.
Projektet kaldes for en trafik- og mobilitetsplan for Kolding by. Det er et arbejde, som efter min mening for længst skulle have både været sat i gang og realiseret. Men det kommer det altså først nu – lige før kommunalvalget. Eftertænksomt.
Planen ventes dog først klar til 2022 – altså efter kommunalvalget. Hvis jeg bliver valgt til byrådet 16. november, agter jeg at følge tæt op på, at få de helt aktuelle og stærkt generende trafikproblemer i byen løst, og at sagen ikke, som alt for tit er set, ender i langtrukket diskussion og bureaukrati.
Det er især flaskehalsene på Jens Holmsvej, Svineryggen og Vejlevej omkring havnen med mange store lastbiler, der skal løses. Vedrørende sidstnævnte kunne det måske være sin plads at tage den stærkt omdiskuterede havneplan op til fornyet overvejelse, Og i så fald åben og demokratisk uden lusk bag lukkede døre.
Og når der nu skal laves trafikplanlægning, så tag den kollektive trafik med. Her synes jeg kernen er, at få realisere forslaget om at samle busser og tog et nyt moderne samlet trafikcenter på Banegårdspladsen med banegården og dens faciliteter i centrum. Som der nu med to adskilte trafikcentre er ikke optimalt.