Kolding Netavis

Byg for enhver pris?

Læserbrev af Filip Bekic Bladt (S), fællesledelseformand og byrådskandidat, Borgergade 4, st. th. 6000 Kolding.

Så skete det igen. Endnu en afgørelse i Planklagenævnet faldt ikke ud til kommunens fordel. Nu er det boligbyggeriet ved Stadionvej, som er ulovligt, fordi der er indregnet et grønt areal, som ikke må indregnes. For noget tid siden var det PFA’s boligtårne på Skamlingsvejen, hvor lokalplanen blev dømt ugyldig.

Der bliver bygget meget i Kolding Kommune for tiden. Meget af det er heldigvis godt byggeri, hvor der virkelig er tænkt over tingene, men en del er efterhånden også bare byggeri uden sammenhæng og plan.

Der bliver bygget for enhver pris uden tanke på sammenhæng, parkeringspladser, natur og miljø og trafikudfordringer.

Eksemplerne på manglende sammenhæng i byggeriet i Kolding er efterhånden mange. Ny Jernbanegade uden cykelsti, nyt pædagogseminarium ved siden af universitet uden at tænke på parkering og trafik, og mange dispensationer fra lokalplaner er desværre blevet normalt.

Jeg savner en større sammenhæng i vores byggeri. Vi har en masse grunde der er meget værd og som har en enorm værdi for vores by.

Der er brug for visioner, brug for at slå koldt vand i blodet og vente på de rigtige investorer. Der skal ikke dispenseres, bare for at bygge. Vi skal skabe en sammenhæng, så vores gamle midtby får et løft, så vi sikrer, at der er parkeringspladser når vi bygger, at der er gode cykelstier, grønne områder, og trafik der hænger sammen.

Vi skal turde bygge visionært og bæredygtigt, så vi har en by og kommune med sammenhæng.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *