Læserbrev af Casper Marienlund (SF), arkæolog og regionsrådskandidat, Søren Kjærs Vej 2, 1. sal, 6000 Kolding.
Der er før i tiden blevet nedgravet gift ned ved Grindsted, store mænger gift.
Er den gift sundhedsskadelig? Det kan det virkeligt godt tyde på.
Det har i mange år været kendt, at en del af dem der har arbejdet på Grindstedværket gennem årene, er blevet meget syge, særligt af kviksølvsforgiftning.
Men hvad med borgerne i byen, som ikke har arbejdet på Grindstedværket? Bliver de syge af at bo i Grindsted?
I 2018 udkom DTU med en rapport der konkluderede, at der hvert år fra giftdepoterne i og omkring Grindsted, siver mere end 200 kg af det kræftfremkaldende stof vinylklorid ud i Grindsted år.
I 2020 kom en ny sundhedsundersøgelse. Til min glæde og overraskelse stod der i rapporten, at folk i Grindsted, ikke blev mere syge, end dem der boede andre steder i landet, på trods af giften i jorden.
Kunne det passe? Nok ikke. Det er nu kommet frem, at hyppigheden af nervesygdommen ALS sandsynligvis er større i Grindsted, end andre steder i landet.
Noget kunne tyde på at borgeren i byen bliver syge, og hvad der er helt sikkert, er at der siver gift ud i Grindsted å. Oprensning af giftdepoter er dyrt, men det er virkelig et sted hvor vi virkelig skal prioritere.
Vi skal have så rent jord at ,vi ikke er bange for at blive syge af den, så vi skal have den oprenset så hurtigt som overhovedet muligt.