Kolding Netavis

Biodiversitet ja tak, slåningsbrak nej tak!

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Læserbreve

Læserbrev af Tobias Jørgensen (V), folketingskandidat og byrådsmedlem, Fovsletvej 21, 6580 Vamdrup.

Kære Landmand.

Jeg ved godt at du faktisk ønsker at gøre noget godt for de økosystemer og den biodiversitet der er og opstår på dine agre. Derfor ærgrer det mig, måske også dig, og i hvert fald flere af dine kolleger, at jeres brakmarker ikke kan få lov til at stå urørt i brakperioden.

Igen har skrivebordsbureaukratiet bag Christiansborgs tykke mure slået til! Inden den 25 september, skal du slå dine brakmarker ned, (forudsat de er udlagt til sommerslåning). Høet må ikke bjerges, men skal blive liggende og rådne, det betyder at der bliver brændt unødig diesel af, unødig fordi en brakmark ikke bør slås, men ligge urørt hen, altså…..brak.

En dygtig landmand som dig, kender godt til vigtigheden af at have de rigtige insekter for bestøvning, du ved godt hvilke bladgødninger og plantemedicin du kan bruge, for bedst mulig hensyn til miljøet og biodiversiteten. Du er faktisk i mine øjne, en ekspert på området.

Så da jeg selv repræsentere det politiske lag, vil jeg gerne beklage på bureaukratiets vegne. Vi vil desværre ikke lade eksperterne tale og råde, vi vil have at en planteavls konsulent bekymrer sig mere om datotyrani, end om optimal dyrkning og braklægning af dine arealer, og det er bare træls! Undskyld.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *