Læserbrev af Bo Vesterlund, medlem af Amnesty International, Rosenholm 18, 6000 Kolding.
Beskyt syrerne i Danmark. Syrien er ikke sikkert.
Derfor demonstrerer vi for at syriske flygtninge ikke skal sendes tilbage til Syrien nu.
-Syrien er stadig et diktatur hvor borgere fængsles, tortureres og forsvinder når de opfattes som kritikere af Assad-styret.
-FN og EU opfatter ikke Syrien som sikkert og fraråder tilbagesendelse af flygtninge på nuværende tidspunkt.
I Sverige har myndighederne ganske vidst antydet at områder af Syrien kan være sikre. MEN Sverige vil slet ikke sende flygtninge til Syrien. Sverige har i stedet givet de syriske flygtninge permanent opholdstilladelse.
Lad os ud fra Danmarks humanitære traditioner vise at vi stadig vil beskytte de flygtninge, vi har taget i mod, så længe der er behov for det.
Og lad os give de unge syrere mulighed for at færdiggøre de uddannelser de er i gang med.
Der er demonstration på Akseltorv i Kolding onsdag den 19. maj klokken 16.30.