Læserbrev af Villy Søvndal (SF), borgmesterkandidat, Gl. Bjert 39c, 6091 Sdr Bjert.
Knud Erik Langhoff har indimellem skrevet tænksomme indlæg. Men i indlægget den 18. maj går det galt for den konservative borgmesterkandidat.
Et er, at han ikke bryder sig om de partier, der i dag har et flertal i Folketinget. Det er vel forståeligt for en konservativ. Alt andet ville være overraskende.
Heldigvis er der et stort og voksende flertal i befolkningen, der er glade for det nuværende flertal.
Det er rigtigt som anført af Langhoff, at Kolding Kommune ikke kører med overskudsøkonomi. Måske har hukommelsen her spillet Langhoff et puds.
Det kan man jo netop ikke bebrejde de “røde”, da der som bekendt har været et solidt flertal af V og DF i denne periode.
Langhoff vil formentlig hævde, at det ikke var gået så galt med ham i byrådet.
Men der hvor Langhoff for alvor kommer i fordommenes vildsomme vold er, når han skriver, at en stemme på SF er en stemme for højere skatter. Det må Langhoff fremlægge dokumentation for i det vi har skrevet og lagt frem. Det er lodret forkert.
Vi har i stedet sagt, at der er tre muligheder for at skaffe penge til de ting, vi gerne vil investere i : “ rettidig og værdig omsorg for vore ældre og andre, der har brug for hjælp, pasning og undervisning af børn og unge og i øvrigt de andre opgaver …” (Citat)
• Vi øger kommunens økonomiske råderum ved at gøre Kolding mere attraktiv som tilflytterkommune bl.a. for børnefamilier og studerende.
• Vi har heldigvis et flertal i Folketinget pt, der sender pengene med, som vi oplevede ved finansloven i efteråret med penge til minimumsnormeringer, folkeskole og ældre.
• Der er et råderum i årene der kommer, bl.a. fordi den udligningsreform, der blev vedtaget sender penge fra de velhavende nordsjællandske kommuner og til provinsen til bl.a. Koldings fordel.
Jeg håber med dette at have ryddet op i vildfarelserne. Jeg ser frem til at blive kollega med Langhoff, så vi sammen kan sikre, at tragedien fra 2019 med besparelser, der væltede ned over ældre, socialt udsatte, handicappede, børn i daginstitutioner og skoler aldrig gentager sig. Måske under den fælles parole: Aldrig mere 2019.
