Læserbrev af Karina Lorentzen (SF), folketingskandidat, Sindalvej 4, 6000 Kolding.
Det er uretfærdigt, at førtidspensionister bliver straffet økonomisk, fordi de har en livsledsager, der arbejder. Derfor vil SF af med den gensidige forsørgerpligt, som betyder, at der sker træk i førtidspensionen, når den arbejdende part tjener over en vis beløbsstørrelse. Her fører selv meget helt almindelige lønninger til delvise tab af førtidspensionen.
Den gensidige forsørgerpligt blev skabt i 1926, hvor den skulle beskytte den hjemmegående hustru og børnene mod at manden brugte sin løn udenfor husstanden. Men i dag er den udtryk for et forældet og gammeldags syn på parforholdet, hvor kvinden skulle forsørges af sin mand. Når vi går ind i et parforhold i dag, forventer vi ikke at skulle forsørge den anden fra dag ét. Langt de færreste mener vel, det er rimeligt, at den ene part skal tigge den anden om økonomisk støtte til fx hygiejnebind, nye underbukser medicin eller andre basale ting. Men sådan er det med gensidig forsørgerpligt! Det er uværdigt og skaber ulighed i et forhold.
Det er på tide, at vi skaber reel ligestilling, hvor hver mand (eller kvinde) har sin egen indtægt – og jo især, når man netop er blevet anerkendt for sit handicap, sin skade eller nedslidning. Her er er man jo blevet kompenseret, fordi man midt i sit arbejdsliv, hvor man ville have tjent sin egen løn, er blevet ramt af en social anstændighed.
