Chefredaktøren foreslog selv, at han fratræder sin stilling.
TV Syds chefredaktør, Claus Christensen, har sagt sin stilling op, skriver BT.
Årsagen er i følge avisen, at han og TV Syds direktør Betina Bendix er blevet kærester.
Claus Christensen foreslog selv, at fratræde sin stilling.
Om kæresteforholdet siger han:
– Jeg kan ikke blive lykkeligere. Jeg er forelsket i den smukkeste kvinde i verden, siger Claus Christensen til BT.
Han fratræder stillingen som chefredaktør ved udgangen af juni måned. Det er endnu uvist, hvem der skal afløse Claus Christensen.