Kolding Netavis

Jobsøgende inviterer til omvendt jobmesse

Jobværket Kolding tager nyt initiativ – og inviterer til anderledes jobmesse.

I lokalerne hos Mungo Park vil det være jobsøgende, der hver især har en lille stand i Mungo Bhàr.

Her vil vi vise hvem vi er hver især, hvilke kompetencer vi har og hvilke jobs vi søger, siger initiativtager Line Reistrup i en pressemeddelelse.

Til denne jobmesse kan virksomheder, der mangler medarbejdere, komme og få en uformel snak med Jobværkets medlemmer, og derved se mennesket og personligheden bag CV’et.

Jobværket er proaktivt og består af frivillige medlemmer – primært med kompetencer indenfor handel og kontor.

– Vi prøver at tænke jobsøgningen lidt anderledes, for vi er faktisk ikke så vilde med at gå ledige. Derfor slår vi dørene op for Kolding og omegns virksomheder samt vikar- og rekrutteringsbureauer til denne omvendte jobmesse. Vi vil nemlig rigtig gerne vise jer hvem vi er og hvad vi har at byde på! Hver jobsøgende har sin egen stand til at synliggøre sig, og det er meningen, at virksomhederne så kan cirkulere rundt og netværke med medlemmerne, fortæller Line Reistrup.

Jobmessen finder sted den 19. juni fra klokken 9-11 i lokalerne hos Mungo Park i Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *