Kolding Netavis

Nu indføres der afbrændingsforbud

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Syddanmark

Nu er der indført afbrændingsforbud i området.

På baggrund af de seneste mange dages gode vejr er vegetationen blevet særdeles tør.

Det betyder, at der er en væsentlig større risiko for brande i såvel haver, på marker og i skove, hvilket fredagens brand i Randbøl vidner om.

Trekantbrand udsteder derfor et afbrændingsforbud, oplyser Kolding Kommune på deres hjemmeside.

Trekantbrand udsteder et afbrændingsforbud gældende fra den 25. maj 2018 for Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner. Forbuddet udstedes i medfør af Beredskabsloven og bekendtgørelse nr. 1339 (afbrændingsbekendtgørelsen).

Afbrændingsforbuddet gælder afbrænding af:

• haveaffald
• halm, halmstakke og lign., der afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer
• affald fra skovbrug 
• siv og rør, herunder rørskove og enge, lyng, hede- og mosetørv samt
• bål, herunder bålfade.

Desuden gælder forbuddet brug af apparater og lign. i det fri, herunder

• grill*
• ildsteder
• apparater og lignende, der fungerer ved forbrænding, f.eks. svejse- eller skære-aggregater, blæselamper, lyskilder, terrassevarmere, ukrudtsbrændere, ildsteder, udtørringsapparater

* Brug af grill tillades på fast ubrændbart underlag.

Opmærksomheden henledes på forsigtig opførsel i forbindelse med rygning samt bortskaffelse af aske:

• Lad aske blive i den tillukkede grill
• Kast ikke cigaretskodder og afbrændte tændstikker bort ud over i dertil egnede beholdere.

Selvom der forventes lidt nedbør de kommende dage, vil risikoen fortsat være høj. Brandvæsnet følger situationen nøje og vil naturligvis ophæve forbuddet hurtigst muligt.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *