Sygemeldingen gælder indtil videre frem til 1. august.
SF’s medlem af regionsrådet i Region Syddanmark, Suzi Würtz Kjærgaard fra Kolding, har af helbredsmæssige grunde været nødsaget til at sygemelde sig fra det politiske arbejde – foreløbig frem til 1. august.
Det betyder, at SFs 1. suppleant Karsten Fogde er blevet godkendt som suppleant, og indtræder i de samme poster som Suzi Würtz Kjærgaard indtil nu har haft. Det drejer sig om Psykiatri- og socialudvalget, Præhospitals Udvalg og Psykiatrisk dialogforum.