Kolding Netavis

Køreskole i Kolding laver rekordstor handel på motorcykler

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv
Lisbeths Køreskoles 8 MC-afdelinger bliver snart mange motorcykler rigere, heriblandt afdelingen i Kolding. Foto: PR.

Nu kan MC-eleverne se frem til at køre på spritnye motorcykler.

Lisbeths Køreskoles har lavet en rekordhandel. Der er nemlig blevet købt 70 motorcykler til køreskolens otte afdelinger, hvor der er MC-undervisning – herunder i Kolding. Og fremover ventes det, at motorcyklerne skiftes ud efter højest 12.000 kilometer i stedet for 24.000 kilometer. Det betyder, at motorcyklerne skiftes ud hvert år. Aftalen er lavet med Rydbergs MC.

Nyt udstyr er vigtigt for køreoplevelsen

Ligesom køretøjerne skal være det nyeste nye, prioriterer Lisbeths Køreskole også kvalitet i det øvrige udstyr.

-Nyt udstyr er med til at forbedre køreoplevelsen for vores MC-elever, både i forhold til sikkerhed og komfort, og derfor får vi leveret nyt udstyr af god kvalitet. For eksempel har vi prioriteret at få 2000 nye handsker og hjelme hjem sidste år, som eleverne har fået med i prisen, når de har taget motorcykelkørekort, siger Tonni Asmussen.

Motorcyklerne er af mærkerne Honda og Kawasaki.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel