Heldigvis nåede man, at stoppe udslippet inden det løb ud i en nærliggende bæk.
Trekantbrand blev fredag kort før middag kaldt ud til et “større” gylleudslip på Flauenfeldvej mellem Lunderskov og Gelballe.
En 25-årig mand væltede, da han med en traktor og gyllevogn kørte ad en grusvej. I en kurve væltede gyllevognen, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Steffen Wolf, til Kolding Netavis.
Gyllen løb ud – i følge jv.dk – 10.000 liter gylle. I følge avisen væltede gyllevognen, da traktoren skulle passere en parkeret bil. Vognsættet kom for langt ud i vejkanten og gyllevognen væltede ned i grøften.
Ikke meget af gyllen nåede, at løbe ud i en nærliggende bæk. Gylleudslippet blev dæmmet ind. Miljøvagten fra Kolding Kommune blev også sendt til stedet.
Gyllevognen kom atter på ret køl ved 14.30-tiden.
Se billederne nedenunder…