Julen nærmer sig. Optagelserne til årets DR julekalender er startet. Og et lokalt veterantog er med.
Sydjyllands Veterantog, der har til huse i Lunderskov, var lørdag på juletur.
Måske lidt tidligt, men baggrunden er, at veterantoget fra Sydjyllands Veterantog medvirker i DR’s julekalender i år.
Nogle af optagelserne foregik lørdag mellem Grejsdal og Jelling, muligvis også en lille sekvens fra Brejning-området.
Orange veste var bandlyst, så rangerleder og rangerlederaspirant fik besked på at gemme sig på toiletterne eller under sæderne – de klarede det dog ved at opholde sig i tjenestekupéen i OKMJ A10, oplyser Sydjyllands Veterantog på Facebook.
Til december kender vi alle den fattige tjenestepige Karen og hendes ven, nissen Rumle.
Optagelserne foregår primært i den Fynske Landsby og ved Erholm Gods på Vestfyn.
Filmfolkene fra produktionsselskabet Mastiff var godt tilfredse med lørdagens optagelser.
Se billederne nedenunder…