Kolding Netavis

Guldager forlader KIF Kolding

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Håndbold
Daniel Guldsmed Nielsen stopper til sommer i KIF Kolding. Foto: BlumePress (Arkivfoto)

Til sommer stopper Daniel Guldsmed Nielsen hos KIF Kolding.

Efter blot en enkelt sæson stopper Daniel Guldsmed Nielsen hos KIF Kolding. Til sommer søger han videre – for at få mere spilletid:

-Det har været en stor oplevelse at være spiller i KIF Kolding, men det bliver desværre kun til en sæson for mig. Jeg har brug for at have en større rolle på banen og have flere spil-minutter i benene og derfor søger jeg videre. Det har været en tid med op og nedture, men jeg er glad for de mennesker jeg har mødt, som har budt mig velkommen fra dag 1, ikke kun i truppen, men specielt også i administrationen og hos vores fans, fortæller Daniel Guldsmed Nielsen og fortsætter:

-Jeg kommer til at savne hverdagen her i Kolding, holdkammeraterne og alle omkring holdet og klubben. Inden jeg tager afsted vil jeg selvfølgelig gerne slutte godt af med holdet, og som minimum sikre KIF’s fortsatte eksistens i håndbold ligaen.

Daniel Guldsmed Nielsen stopper til sommer efter gensidig aftale med KIF Kolding.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel