På grund af corona-situationen blev koncerten aflyst i Vamdrup. Nu er en ny dato klar.
Countrysangerinden Ester Brohus gæster Vamdrup den 22. marts, hvor hun giver koncert i Vamdrup Kino. Koncerten, der ellers var planlagt til den 18. januar, blev aflyst på grund af corona-situationen i Danmark. Men nu er den nye dato altså klar.
Ester Brohus udsendte sit debutalbum “The perfect way” i 1992, hvor titelnummeret også blev et stort radiohit på landets lokalradioer. Ester Brohus udgav sit 11. album “Heart of the country” i 2018.
Billetter til koncerten i Vamdrup Kino kan købes på vamdrupkino.dk. Koncerten starter klokken 19.30.