Håndboldspilleren træder til i en udenlandsk klub.
KIF Kolding har med øjeblikkelig virkning mistet Alexander Morsten på holdet.
Efter 3½ sæson i Kolding, har han fået et tilbud fra en udenlandsk klub, som han har takket ja til.
-Alexander Morsten har været en fremstående profil i KIF Kolding de sidste par sæsoner. Hans dedikation på og uden for banen vil blive savnet, fortæller direktør hos KIF Kolding, Christian Hjermind.
Han tilføjer, at Alexander Morsten altid har givet sig 100 procent til træning og kamp.