Tyven eller tyvene slap væk med håndværktøj.
Der har været indbrud i en container på en byggeplads på Sønderkobbel, der er et nyt udstykningsområde i Christiansfeld. Sønderkobbel er en sidevej til Allervej.
En tyv eller tyvene har klippet en hængelås op til containeren og stjålet forskelligt håndværktøj – blandt andet boremaskine og bajonetsav, oplyser Sydøstjyllands Politi til Kolding Netavis.
Indbruddet er sket mellem fredag klokken 14.30 og mandag klokken 07.