Kært barn har mange navne. Det samme kan man sige om vores katte. Agria Dyreforsikring har i år samlet en liste over de mest populære navne givet til katte, der blev født i 2021. Læs med her, og se om din kats navn er blandt de populære.
Agria Dyreforsikring har lavet en liste over de mest populære navne givet til killinger forsikret hos selskabet i 2021. De mest populære navn hos hankattene var Simba, Milo og Felix, mens de hos hunkattene var Luna, Mille og Molly.
-Korte kattenavne, som er lette at udtale, er tydeligvis populære hos danskerne, fortæller Tine Antvorskov direktør hos Agria Dyreforsikring.
-Det sjove er, at ser vi på Norge og Sverige, så er der flere navne der går igen landene imellem. F.eks. er Simba i top to blandt hankattene i alle tre lande, mens Luna og Molly indtager hunkattenes første- og tredjeplads i både Danmark og Norge. Men vi har også en række unikke navne i Danmark, som vi ikke ser på de andre landes top ti-lister, blandt andet Aslan, Charlie, Mille og Coco.
Står du overfor at udvide familien med en ny killing? Så er der inspiration at hente her:
Top ti over de mest populære navne blandt hankatte
- Simba
- Milo
- Felix
- Aslan
- Charlie
- Leo
- Melvin
- Gizmo
- Bowie
- Findus
Top ti over de mest populære navne blandt hunkatte
- Luna
- Mille
- Molly
- Nala
- Coco
- Daisy
- Lilly
- Fria
- Lulu
- Ellie