Føreren af en større bil – muligvis en lastbil – var væk, da Trekantbrand nåede frem.
Trekantbrand måtte mandag eftermiddag ved 16-tiden til Haderslevvej mellem Jels og Skodborg, da der var både jord og græs på vejbanen, skriver netavisen migogvejen.dk.
I følge netavisen var en større bil – måske en lastbil – kommet i slinger. Først havde den været i den ene side af rabatten og efterfølgende i den modsatte sides rabat. Men det var tilsyneladende lykkedes føreren af køretøjet, at rette op og køre videre. Måske med lidt hjertebanken til følge.
Der var i hvert fald ingen på stedet, da Trekantbrand – station Skodborg – kom til stedet.
De fik ryddet vejen for jord og græs. Dermed kunne det undgås, at der skete flere uheld i det regnvåde vejr.
Se billederne nedenunder…