Et flertal uden om Eva Kjer Hansen (V) sikrede Kolding en konservativ borgmester.
Kommunalvalget i Kolding Kommune blev et sandt drama. Selv om Venstre blev det største parti, så samlede der sig et flertal uden om Venstre, således, at Knud Erik Langhoff (C), der røg ud af byrådet i 2017, er ny borgmester i Kolding.
-Jeg har kunnet samle den flok, som nu skulle samles for at få en borgmesterpost. Det er det, jeg har sagt under hele valgkampen. Vi går til valg på at sætte os for bordenden og samle partier til et bredt samarbejde, siger Knud Erik Langhoff til tv2.dk.
De Konservative har indgået aftalen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti.
Konstitueringen bygger på de fem mandater, der tilfaldt Socialdemokratiet; 2 fra Radikale Venstre, 4 fra Socialistisk Folkeparti og 3 fra Konservativt Folkeparti. Tilsammen giver det et flertal på 14 ud af 25 mulige.