Kolding Netavis

Politiet: Branden var påsat

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Lunderskov
Brandvæsnet fik luftet ud i det ubeboede hus. Foto: H.E. Haulrich.

Lørdagens brand i et ubeboet hus i Lunderskov var påsat. Det oplyser politiet.

Et ubeboet hus på Rolles Møllevej i Lunderskov blev lørdag klokken 19.26 stukket i brand.

Politiet er ikke i tvivl om, at branden var påsat:

-Der var spor af brandbare væsker. Der blev også fundet diverse udstyr – blandt andet beholdere med brandbare væsker, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jeppe Thranum, til Kolding Netavis.

Der er ingen elektricitet i huset og huset har stået ubeboet hen i en del år.

Motivet til branden kendes ikke. Stedet er fortsat afspærret, da politiet i den kommende uge skal foretage brandtekniske undersøgelser.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel