Brandvæsnet fik luftet ud i det ubeboede hus.
Lørdag aften klokken 19.26 blev brandfolkene fra Trekantbrands station i Lunderskov kaldt til en bygningsbrand på Rolles Møllevej i Lunderskov.
Ved ankomsten kunne det konstateres at huset var ubeboet og det vides derfor ikke, hvordan branden var opstået.
Der var i huset en del røgudvikling og brandvæsnet måtte lufte ud i huset med deres blæser.
Det tog brandvæsenet en god halv time inden de kunne returnere til stationen på Metalvej.
Brandårsagen er endnu ukendt, men i følge BT er indsatsleder hos Trekantbrand, Jan Riis, ikke i tvivl om, at branden er påsat:
-Det var påsat. Det er vi faktisk sikre på. Huset har stået tomt i en snes år uden strøm og andet, og der er brugt brandbare væsker til at antænde et skab, fortæller Jan Riis til BT.
Se billederne nedenunder…