Der var søndag eftermiddag borgmestertræf i Kolding.
En nuværende borgmester – Jørn Pedersen (V), og tre tidligere borgmestre: Jørgen From, Christiansfeld, Hans Peter Andersen, Lunderskov og Otto Olsen, Vamdrup, var søndag eftermiddag samlet til frokost på Trapholt i Kolding.
Baggrunden var, at bakke op om borgmesterkandidat Eva Kjer Hansen.
Selv om Kolding nu er én kommune, har lokalområderne fortsat deres eget særpræg:
-Det er vigtigt at tænke udvikling i hele kommunen, men også at have respekt for den historie og de interesser, der er i de forskellige områder, siger Eva Kjer Hansen, der glædede sig over gensynet med de tidligere borgmestre.