Kolding Netavis

Lokalhistorisk Arkiv holdt “åbent hus”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Lunderskov
Jens Madsen viser kopierne af bænken og øksen frem. Foto: H.E. Haulrich.

Lunderskov og Omegns Lokalhistoriske Arkiv åbnede lørdag dørene til lokalerne på Kobbelvænget i Lunderskov.

Foreningen havde til dagens “åbent-hus” arrangement, arrangeret en udstilling i arkivet og i salen ved siden af den gamle byrådssal. Ting og sager med relation til 2. verdenskrig var hentet frem fra gemmerne og stillet til offentlig skue.

Mange interesserede fandt vej til det lokale arkiv og flere havde ting med, som de mente skulle opbevares for eftertiden, og det må siges at arkivet gemmer på mange spændende ting som gamle kirkebøger, protokoller og gamle billeder.

I kælderen kunne ses en tro kopi af en økse og en bænk der blev anvendt ved halshugningen af Lisbeth Julius på Hvolbøl Mark den 1. februar i 1843.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel