Kolding Netavis

Lysfest samler ind til “Knæk Cancer”

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vamdrup
Sidste år blev lysfesten ikke gennemført grundet de skrappe corona-restriktioner, men året før blev der indsamlet over 15.000 kroner. Foto: H.E. Haulrich (Arkivfoto)

Torsdag skal en lysfest i Vamdrup samle penge ind til “Knæk Cancer”.

På torsdag den 28. oktober kan du bidrage til indsamlingen til fordel for kampen mod kræft i kampagnen “Knæk Cancer”.

Man er velkommen i bymidten. Husk at medbringe lys og glas. Det foregår mellem klokken 18 og 20.

Gennem flere år har der i Vamdrups bymidte været afholdt en lysfest, hvor man kan aflevere sine brugte husholdningsglas, der så bliver udstyret med et fyrfadslys. Sidste år blev lysfesten ikke gennemført grundet de skrappe corona-restriktioner, men året før blev der indsamlet over 15.000 kroner.

Alle lys bliver opstillet midt i rundkørslen, ved “spiren”, til minde om at kampen mod den frygtelige sygdom aldrig må høre op.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel