Kolding Netavis

Netto får nyt koncept: Åbner 28. oktober

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Erhverv
Nettos nye butik på Haderslevvej i Kolding er 28. oktober klar med ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt og grønt og nemme måltider. Foto: Ulrik M. Eriksen.

Nettos nye butik på Haderslevvej i Kolding er klar med et helt nyt butikskoncept: Ny indretning, nye farver og et særligt fokus på frugt og grønt og nemme måltider.

Det bliver en anderledes Netto, som borgerne vil møde, når de fra den 28. oktober, går på indkøb i deres lokale Netto på Haderslevvej i Kolding.

Butikken åbner nemlig med Nettos helt nye butikskoncept, der skal løfte hele indkøbsoplevelsen. Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto, idet både indretning og look-and-feel har fået et gennemgribende løft. Og derudover vil butikken opleves anderledes, da alt fra musik og varer til Netto-medarbejdernes tøj er opdateret.

-Vi har ganske enkelt revitaliseret hele vores butikskoncept, som har fået en gennemgribende makeover. Kernen i vores nye koncept vil stadig være det, som man som kunder kender: Nemlig gode varer til de bedste priser. Men med vores nye koncept vil vi i endnu højere grad gerne skabe butikker, som det er rart at være i for kunder og medarbejdere, fortæller Michael Løve, direktør i Netto.

Særlig indretning

Kernen i butiksoplevelsen vil tage afsæt i Nettos danske og skandinaviske rødder, og udover nye farver og mere lækker look-and-feel har den nye butik også en særlig indretning. Således vil frugt- og grønt-afdelingen spille en mere bærende rolle, ligesom convenience-varer vil få sin egen sektion, så det er nemt for alle at finde de nemme måltider.

En anden ting der gør det nemmere at handle i den nye butik, er Scan&Go, hvor man via sin smartphone selv scanner og betaler sine varer mens man køber ind. Man skal blot downloade app’en og registrere sig, og så er man i gang. Det er nemt og hurtigt, og man slipper for at stå i kø ved kassen.

Butikschefen i den nye Netto-butik er Mads Larsen.

Han glæder sig meget til at byde kunderne indenfor i den helt nye butik:

-Vi vil gerne skabe fremtidens discountbutik med afsæt i en mere rolig butik, der er kendetegnet ved et stærkt sortiment af kvalitetsvarer til discountpriser og stor friskhed. Vi vil i endnu højere grad indrette butikken efter kundernes efterspørgsel, som går mod markante frugt- og grønt-afdelinger, convenience og en enkel og nem navigering i butikken. Det skal være behageligt at handle her, og på tværs af hele butikken vil man møde en styrket oplevelse, som vi håber, at kunderne vil tage rigtig godt imod.

Nettos nye butik i Kolding er en af i alt 69 butikker, som Netto enten bygger eller renoverer i 2021. Det er målsætningen, at samtlige Netto-butikker inden for de næste fem år skal renoveres og forvandles, så de står klar i det nye koncept.

Om den nye Netto-butik

Butikken vil adskille sig fra en typisk Netto-butik i kraft af:

Markant større frugt- og grøntafdeling.

En særlig og større sektion med convenience-varer, som findes i forlængelse af frugt- og grøntafdelingen.

Ny placering til de kendte Spot-varer, som alt efter varetype vil blive placeret nær det faste sortiment af tilsvarende varer.

Mere plads til køl- og frost med plads til præsentation af det ferske kød.

Nyt inventar, med en skandinavisk look-and feel-fornemmelse. Eksempelvis med trælook i frugt- og grøntafdelingen.

Nye farver på inventar og væg, hvor den klassiske gule Netto-farve også har fået en opdatering.

Ligeledes justeringer i facadeskiltningen, hvor den gule foliering ikke er en del af vinduerne i butikken – så der kommer meget dagslys ind i butikken.

Indretningen i butikken er udarbejdet, så kunderne nemt kan navigere rundt. Udover frugt og grønt vil også convenience, fersk kød og en lang række andre varer blive fremhævet, så kundens indkøbsoplevelse og indkøbsflow forbedres.

Scan&Go med egen udgangs-gate.

Ændret belysning i butikken, hvor varerne vil være i fokus.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel