Kolding Netavis

Bilbrand tidligt i morges: Kan være påsat

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vamdrup
Der var udbrudt brand på bagsædet i bilen. Foto: H.E. Haulrich.

Ingen havde været ude at køre i bilen. Derfor mener politiet, at bilbranden kan være påsat.

Mandag morgen klokken 04.50 gik alarmen til 112, hvor der blev meldt om brand i en bil på Parcelvej i Vamdrup.

I følge netavisens oplysninger var der udbrudt brand på bagsædet i bilen, der var sølvgrå.

Der er som sådan intet mistænkeligt i, at en bil bryder i brand. Men da ingen havde været ude at køre i bilen, så mener Sydøstjyllands Politi, at branden kan være påsat. Det fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, til jv.dk.

Området har været spærret i flere timer, mens politiet har undersøgt stedet.

Se billederne nedenunder…

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel