Kolding Netavis

KIF Kolding får ny hovedsponsor

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Håndbold
KIF Kolding har fået Sønderjysk Forsikring som ny hovedsponsor. Foto: KIF Kolding.

Ligaklubben i Kolding har fået ny hovedsponsor.

KIF Kolding har fået ny hovedsponsor. Det er Sønderjysk Forsikring, der bliver hovedsponsor i de kommende to sæsoner.

Det betegnes som en stor dag for KIF Kolding, fortæller direktør Christian Hjermind:

-Vi glæder os til samarbejdet. Dialogen med Sønderjysk Forsikring har fra start af været positiv og konstruktiv, så jeg er sikker på, at vi kommer til at spille hinanden gode. Vi deler en række grundlæggende værdier med Sønderjysk Forsikring, som betyder meget for begge parter. Vi ønsker begge at være noget for byen igennem gode oplevelser og fællesskaber, både på elite- og breddeniveau, siger Christian Hjermind og fortsætter:

-Sønderjysk Forsikring er yderligere kommet med en række spændende initiativer, der vil styrke klubben og gøre håndboldoplevelsen i Sydbank Arena endnu bedre for alle i byen. Det er lige den måde, vi ønsker at samarbejde på, så det hilser vi meget velkommen.

Samarbejdet betyder også, at KIF Kolding får en stærk medspiller til at aktivere netværket og samspillet med fans, sponsorer og ungdomshold i moderklubben. Et samarbejde, der både skal komme KIF Kolding og Sønderjysk Forsikring til gode.

Salgsdirektør i Sønderjysk Forsikring, Claus Dam, fortæller her om baggrunden for, at man har valgt at være hovedsponsor for KIF Kolding:

-Vi oplever, at vi har mange fælles værdier, og dermed kan samarbejdet blive en styrke for begge partner. KIF Kolding er et fællesskab, hvor sammenhold og gejst har stor betydning, hvor ambitionerne er store, og fokus ligger i at udvikle sig og blive bedre – ligesom det er hos Sønderjysk Forsikring. Som et kundeejet forsikringsselskab har vi også et stort fokus på fællesskabet og derigennem skabe tryghed ved, at vi finder løsninger sammen og hjælper hinanden, siger Claus Dam og fortsætter:

-Sønderjysk Forsikring tilbyder forsikringer til hele landet, med Syddanmark som kerneområde, hvorfor vi også gerne kæmper for Kolding og det sammenhold, vi oplever her. Endelig tror vi på, at sponsoratet kan være med til at øge kendskabet til Sønderjysk Forsikring, og dermed åbne op for nye kunder og samarbejdspartnere. Vi glæder os til at dele oplevelser bygget op af den gode stemning i hallen med kunder- og samarbejdspartnere.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel