Kolding Netavis

Stjålne smartphones var på vej mod Spanien: Mand dømt

Telenabler ApS har efter Forbrugerombudsmandens henvendelse rettet ind. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Den marokkanske mand havde et stort antal stjålne danske smartphones med i bilen. Nu er han dømt.

Fem måneders ubetinget fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i seks år. Det blev dommen, da retten i Sønderborg torsdag dømte en 58-årig mand fra Marokko. Han blev dømt for hæleri af særlig grov beskaffenhed.

Det var i august sidste år, den marokkanske mand blev stoppet af tysk politi på en rasteplads ved motorvejen i Münster i Tyskland.

Det viste sig, at der i den spansk indregistrerede bil lå et stort antal Iphones, andre mobiltelefoner samt TomTom GPS ´er, tre cykler og en PlayStation samt flere armbåndsure.

Tysk politi kunne ikke umiddelbart bevise, at de cirka 42 smartphones var stjålet, men beslaglagde dem. Da det viste sig, at de var stjålet i Københavns-området i løbet af 2020, blev sagen overdraget til Udlændingekontrolafdeling Vest i Padborg.

Herefter blev der udstedt en europæisk arrestordre på manden. Han blev i marts udleveret fra Spanien til retsforfølgelse i Danmark.

Den 58-årige forklarede i retten, at han ikke vidste, at det var stjålne ting, han kørte med. Han modtog dommen og blev varetægtsfængslet frem til udvisning kan iværksættes.

Ejerne af de stjålne genstande er underrettet og har fået deres ting tilbage igen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel