På et lager med frugt og grønt, opbevares der også frugt og grønt, der er ved at gå i forrådnelse. Der flyver mange fluer omkring dette.
Asiatisk Grønt og Frugt lager i Vamdrup har haft Fødevarestyrelsen på en opfølgende kontrol. Den 23. juni kom Fødevarestyrelsen på uanmeldt besøg – efter tip fra en forbruger – og virksomheden var ikke – som loven foreskriver – anmeldt til Fødevarestyrelsen.
Det blev konstateret, at der blev drevet virksomhed fra et lager på Røddingvej 5 i Vamdrup. Ejeren fik at vide, at virksomheden skulle samles på Røddingvej 5, hvor det også er en privatadresse.
Forholdet ikke bragt i orden
Den 4. august kom Fødevarestyrelsen igen for at kontrollere om forholdet var bragt i orden. Det var det ikke. Det udløste en sur smiley og en bøde på 5.000 kroner.
Men denne gang var der mere, at komme efter. I samme lokale, hvor der opbevares frugt og grønt, blev der opbevaret frugt og grønt, der var ved at gå i forrådnelse. Her fløj der mange fluer omkring. Det gav en indskærpelse , står der i kontrolrapporten.
-De rådne frugter er fra sidste uge. Jeg har ikke fået kørt dem til destruktion endnu, sagde indehaveren til Fødevarestyrelsen.
Indehaver Thuraisingam Kanagasabai fortæller til jv.dk, at han ikke mener, at bøden og den sure smiley er retfærdig. Han agter derfor, at klage over afgørelsen.
Varerne bliver i øvrigt læsset i en bil og solgt i boligområder, oplyser Fødevarestyrelsen.