Kolding Netavis

Veteranudstilling & kræmmermarked

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Harte
Her er det veteranudstilling og kræmmermarked p Landbomuseet i 2019. Foto: Elo Christoffersen (Arkivfoto)

Landbomuseet arrangerer veteranudstilling & kræmmermarked i august.

I weekenden – lørdag den 14. og søndag den 15. august – byder Landbomuseet Kolding ligesom tidligere år på den store succesrige veteranudstilling & kræmmermarked.

Den officielle åbning finder sted lørdag klokken 11 og foretages af borgmester Jørn Pedersen (V).

Samlere kommer fra nær og fjern med deres traktorer, motorcykler, knallerter, maskiner og biler.

Et stort publikum plejer at finde vej til Landbomuseet og betragter de udstillede effekter.

Kræmmere stiller deres varierede boder op på hele gårdspladsen. Her kan man gøre en god handel.

Cafeteriet ”Stalden” har åbent begge dage. Der er også mulighed for at se museets unikke samling fra landbrug, husholdning og alle de andre erhverv, som var tilknyttet landbruget.

-Kræmmermarkedet finder du på gårdspladsen, det er stedet, hvor du kan sælge alt indenfor såvel nye som brugte effekter, der er utallige muligheder. Vil du vide mere, så klik ind på vores hjemmeside, her kan du finde standstørrelser, priser etc., der er også mulighed for at tage direkte kontakt til os, fortæller Søren Borg i en pressemeddelelse.

Landbomuseets veteran og kræmmermarked finder sted den 14. og 15. august – begge dage fra klokken 10-16. Du finder Landbomuseet på Brødsgårdsvej 52 i Harte ved Kolding.

Vil du have en bod, kan du melde dig til på mail: **@la**********.dk .

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel