Nu får børnene mulighed for, at lave issklupturer.
For 14.000 år siden lå der foran Skamlingsbanken en kæmpe gletsjer. Gletsjeren er for længe siden smeltet helt bort, men nu vender isen tilbage for en enkelt dag.
Det sker mandag den 26. juli fra kl. 11-14. Her kan børn og barnelige sjæle prøve kræfter med is. De kan hugge figurer ud af isblokke ved Skamlingsbankens Besøgscenter.
Hvert barn får en lille isblok og værktøj til at arbejde med. Herefter er det kun fantasien og det danske sommervejr, der sætter grænser. Børn under 7 år anbefales at få hjælp af voksne, men ellers er der ingen øvre aldersgrænse. Alle er velkomme.
Museum Kolding og Ice for Kids er gået sammen for at give børn en anderledes sommeroplevelse med is. Mere traditionelle is kan dog også købes i Besøgscenterets café.
Det koster 30 kroner pr. barn at deltage. Der er ikke krav om coronapas for at deltage i aktiviteten. Ønsker man at se udstillingen på Besøgscenteret kræves der dog coronapas for alle over 16 år.