Mor og far har ikke altid ret – i hvert fald ikke, når det kommer til tøjvask. I en ny undersøgelse svarer 61 procent af beboerne i Region Syddanmark, at de vasker deres tøj på den måde, at de har lært det hjemmefra.
Det kommer efterhånden ikke som nogen overraskelse, at vores tøj er en af de helt store klimasyndere, skriver Electrolux i en pressemeddelelse.
Vi køber mere nyt tøj end nogensinde før, vi bruger det færre gange, og vi smider det hurtigere ud. Men vidste du, at 25 procent af dit tøjs klimaaftryk ligger i den måde, du vasker dit tøj på?
9 ud af 10 stykker tøj ender på lossepladsen lang tid før, at det er nødvendigt. Det sker primært på grund af over-vask, som skader tekstilet, påvirker farven, gør tøjet skævt og skrumper det.
En ny stor undersøgelse, der er lavet af Electrolux, og omhandler vores vaskevaner – tegner et dystert billede af husstande, der kæmper med at bryde gamle vaner, som forringer levetiden på vores tøj og skader vores fælles planet.
Undersøgelsen blandt 12.000 mennesker i 12 forskellige lande – heriblandt Danmark – er den største af sin slags. Den viser bl.a., at vi vasker vores tøj ved alt for høje temperaturer. 63 procent af europæerne – og godt 61 procent af syddanskerne – vasker ved 40°C og derover.
Sænkede vi alle blot temperaturen med blot 10° C til 30° C, kunne vi både forlænge levetiden på vores tøj samt reducere mængden af CO2 med 4,9 millioner tons om året – uden at gå på kompromis med renheden. Det svarer til, at man fjernede mere end 1 million biler fra vejene i Europa.
Vi gør, som mor og far siger
Rapporten viser, at vores vaskevaner går i arv. 46 procent af syddanskerne svarer, at de vasker på den måde, de fik det vist eller lært af deres forældre og bedsteforældre. Og mange syddanskere fortæller, at de ganske enkelt ikke tror på, at deres vasketøj kan blive rent på temperaturer på 30 grader eller under.
Forskning viser ellers, at hvis man vasker sit tøj i koldere temperaturer og i kortere tid, forlænger det tøjets levetid og reducerer frigivelsen af mikrofiber i vandet, som kan skade miljøet,[2] mens innovative teknologier i vaskemidler og vaskemaskiner gør det muligt at rengøre sit tøj i koldere temperaturer. Man kan med fordel vaske sit normale tøj, som er normalt snavset, ved 30 grader i stedet for ved 40 grader.
-Mange af os er på autopilot, når vi vasker vores tøj. Vores vaskevaner er ganske enkelt ikke fulgt med teknologien. Med hundreder af millioner af mennesker, der stadig vasker ved alt for høje temperaturer, må vi erkende, at vi har brug for en ny fortælling for at ændre vores dårlige vaner, lyder det fra Vanessa Butani, Director Sustainability, Electrolux Europe og kommer med disse enkle råd:
-Vask mindre, brug dit tøj mere mellem hver vask og gør 30 grader frem for 40 grader til normen. Gør du det, kan du både få dit yndlingstøj til at leve længere, du behøver ikke købe så meget nyt tøj, og vi kan beskytte vores miljø.
Sådan skåner du dit tøj og miljøet
Næste gang du har samlet tøj sammen til en 40 graders vask, så prøv at skrue ned på 30 grader. Du kan vaske stort set alt dit normale tøj ved 30 grader uden, at det har nogen effekt på renheden.
Til gengæld har det stor betydning for holdbarheden af dit tøj og for miljøet.
• Vask mindre
• Brug dit tøj mere mellem hver vask
• Brug flydende vaskemiddel i stedet for vaskepulver
• Gør 30 grader til normen i stedet for 40 grader
• Drop håndvask og vælg maskinens skåneprogram
• Vælg så vidt muligt korte programmer
Kilde: Electrolux