Kolding Netavis

Valg: Lunderskov-kandidat har meldt sit kandidatur

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Lunderskov
Jan Schjerning fra Lunderskov er ny byrådskandidat hos Venstre. Pressefoto.

Venstre har fået en ny byrådskandidat, der er bosiddende i Lunderskov.

Venstre har fået en ny byrådskandidat. Det er 45-årige Jan Schjerning fra Lunderskov, der har meldt sit kandidatur for Venstre til byrådet i Kolding.

Til daglig arbejder han som afdelingsleder på lageret hos Bus Center Vest A/S (Volvo) i Kolding. Privat bor han sammen med Linda og deres to børn i Lunderskov.

Venstres nye kandidat er en lokal ildsjæl, som vælger at involvere sig i, hvad der rører sig i og omkring Lunderskov. Han er simpelthen typen, der ikke kan lade være med at engagere sig. Og derfor også måtte takke ja til at blive et nyt muligt byrådsmedlem.

Jan Schjerning vil gå efter en plads i Fritids- og Idrætsudvalget, hvor han særligt ønsker at arbejde med at fremme adgangen til motion og fysisk udfoldelse for alle, uanset alder.

Borgermesterkandidat Eva Kjer Hansen (V) er glad og stolt over at have Jan med på holdet:

-Jan er et stærkt kort på Venstres hold. Hans bankende hjerte for det frivillige arbejde vil komme til at præge hans arbejde i det kommende byråd. Foreningslivet skaber sammenhold og fællesskab og er en stor styrke i Kolding kommune, siger Eva Kjer Hansen.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel