Havnefoged Carsten Laursen i Hejlsminde er slet ikke i tvivl om, at den nye stige er langt bedre end den gamle.
25 havne i Syd- og Sønderjylland har fået en udviklet topmoderne redningsstige. Og Hejlsminde Havn er en af dem. Stigerne skal øge sikkerheden i havnen og modvirke drukneulykker og dermed redde liv.
Den nye redningsstige på havnen i Hejlsminde er centralt placeret på havnemolen, og er modsat den gamle stige, holdt en tydelige orange farve, og så den udstyret med skridsikre trin med gummibelægning og har påmonteret solceller, som lyser i mørke, og som tydeligt kan ses ud fra vandet.
Det er TrygFonden, der har udviklet og doneret den nye redningsstige. Initiativet med de ny stiger er taget, fordi TrygFondens statistikker over drukneulykker viser, at hver fjerde af de danske drukneulykker netop sker i havne.
Havnefoged Carsten Laursen i Hejlsminde er slet ikke i tvivl om, at den nye stige er langt bedre end den gamle, skriver netavisen sebro-press:
-Den er meget lettere og mere sikker at bruge. Og så har den et fantastisk lys om aftenen og natten. Man er slet ikke i tvivl om, hvor den er, siger havnefogeden om den nye stige.