Et lidt usædvanligt uheld på motorvejen søndag eftermiddag.
En tysk indregistreret autocamper mistede søndag ved 15.45-tiden det højre forhjul, da et tysk par kørte på motorvejen i det sydgående spor ved Christiansfeld.
-Autocamperen ender i midterrabatten. Hjulet triller videre ud i noget bevoksning, der bryder i brand. Det skabte en del røg, der generede trafikken i det nordgående spor, fortæller vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Jesper Brian Jensen, til Kolding Netavis.
Trekantbrand kom til stedet og ilden var efter et kvarters tid slukket, oplyser politiet.
Det tyske par får nu hjælp til, at komme videre til Tyskland.