Det italienske cykelmærke Ducati er flyttet ind i Kolding. Efterspørgslen efter motorcykler og nye måder at nyde “friheden” på er under nedlukning og corona skudt i vejret.
Danskerne har for alvor set lyset i at få et sus i maven og vind i håret på tohjulede muskelbundter.
For mens Danmark lukkede ned og meget af vores frihed til aktiviteter blev taget fra os, fandt mange danskere frem til en ny hobby; at køre motorcykel.
Det har man mærket hos Ducati Danmark, hvor man i 2020 og i starten af 2021 har oplevet en massiv vækst i omsætningen af motorcykler. Virksomheden har således oplevet en stigning på 88 % i Q1 (Global Insurance Market Index) i 2021 sammenlignet med Q1 i 2020.
Det oplyser Ducati i en pressemeddelelse.
Udvidede med forhandler i Kolding
Den stigende efterspørgsel kombineret med Ducatis planer om at udvide forhandlernetværket i Jylland førte til, at der fra 1. marts 2021 kunne findes Ducati motorcykler i MC Kolding.
-Vi har i længere tid ledt efter det rigtige match til en forhandler mere Jylland, der kunne forhandle vores motorcykler. Heldigvis har vi nu fundet det med MC Kolding, og det er perfekt timing ift. den stigende interesse under corona. Placeringen i Kolding er også perfekt, for det bliver et essentielt knudepunkt mellem Sønderjylland og Fyn, siger Pernille Ingemann, produktchef for Ducati Danmark.
I Kolding MC på Trianglen 26 har Ducati fået en Shop-in-shop. Ifølge ejer af Kolding MC, Nikolaj Buhl, kan de med indkørslen af Ducati tiltrække nye kunder.
-Ducati har i vores forretning fået en hel afdeling, der fuldstændig brandet med Ducati. Vi har mange, der kommer ind og spørger decideret efter Ducati Motorcykler, for der er noget mere bag end bare motorcykler, når det gælder Ducati; det er i lige så høj grad et brand. Derfor kan vi nu også tiltrække nye kundetyper, som efterspørger noget lidt mere eksklusivt, selvom modeller fra Ducati også godt kan fåes til billigere penge, siger Nikolaj Buhl.
Ducati er ejet af Audi, og i Danmark har Ducati været en del af Semler Gruppen siden januar 2015.