Kolding Netavis

Andreas Schou går efter guldet

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Ridesport
Rytteren Andreas Schou går efter guldet på hesten Darc de Lux. Foto: Ailura/Wikipedia.

Også i 2021 planlægges der Danmarksmesterskaber i spring på hest med afvikling på Absolute Horses Farm i Tågerup. Og rytteren Andreas Schou går efter guldet på hesten Darc de Lux.

DM-mesterskaberne er, ligesom i fjor, planlagt til at finde sted i dagene 5. til 8. august. Og forhåbentligt kan det i år blive i overværelse af tilskuere, hvilket ikke var muligt i 2020 på grund af corona-restriktioner, skriver netavisen sebro-press.

Sidste år ved DM vandt Absolute Horses-rytteren Andres Schou sølv på hesten Darc de Lux. Og i år han til DM på samme hest, og satser på guldet.

Og håbet er der. Andreas Schou er ikke i tvivl om at Darc de Lux – en kun 10-årig hest – har talent. Og det har han netop fået bekræftet ved at han sammen med Darc de Lux har vundet Dansk Rideforbunds rangliste 2020 i spring med 2124 point på 13 starter.

Teamet Absolute Horses driver en hingstestation i Tårgerup, hvor verdens førende blodlinier er repræsenteret. Farmen har samarbejdspartnere i Sverige, Tyskland og Belgien og formidler sæd fra danske hingste.

Christian og Andreas Schou er hovedaktionærer i Schou Absolute Horses A/S.

Ved DM i spring, som også i 2020 afvikledes i Tågerup, vandt Andreas Schou sølv. Dette års DM i spring afvikles hos Schou Absolute Horses i Tågerup i dagene 5. til 8. august. Og Tågerup ligger mellem Stepping og Sommersted.

//sebro-press

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Tagget med:
Del denne artikel