Virksomheden Schou vil bygge på erhvervsområdet ved motorvejen nær Kolding S.
Schou A/S vil bygge et højlager samt kontor- og servicevirksomhed på erhvervsområdet nær motorvejen ved Kolding S.
Og nu er planerne for det store erhvervsareal ved at være på plads.
Området har hidtil være forbeholdt formål som kontorer og undervisning, men med et nyt kommuneplantillæg og en ny lokalplan, åbnes der op for, at der i området vil være gode muligheder for lager-, logistik- og transporterhvervet.
Området er på 184 hektar. Kommuneplantillægget og lokalplanen er nu sendt i hørig i otte uger – frem til 17. juni.
Lokalplan omhandler 36 hektar
Virksomheden Schou A/S har købt den del af området, der nu er udarbejdet en lokalplan for, som sendes i offentlig høring sammen med kommuneplantillægget.
Lokalplanen dækker den ca. 36 ha store del af området, som ligger nærmest motorvejen og afkørslen ved Tankedalsvej. Her vil Schou A/S opføre højlager samt kontor- og servicevirksomhed.
Endnu en stor del af erhvervsområdet er solgt til en anden investor, Stender, som vil etablere et transportcenter. Der er en lokalplan på vej for denne del af området, som forventes at komme i offentlig høring medio 2021.
Endvidere udlægger kommuneplantillægget et nyt areal til fritidsformål/natur midt i erhvervsområdet. Det sikrer forbindelse for dyr og planter mellem naturområder inden for og uden for planområdet.