Kolding Netavis

Fire byggegrunde er klar

Elo Christoffersen
Af Elo Christoffersen Vamdrup
De fire parceller har praktisk talt Kongeåen i baghaven. Foto: Kolding Kommune.

Nu er anden del af en ny udstykning i Vamdrup klar til salg. Grundene fuldender boligområdet Bastrup Engvej, der i alt kommer til at bestå af 12 parceller.

Kolding Kommune udbyder nu de sidste fire byggegrunde i en ny udstykning ved Bastrup Engvej i den vestligste ende af Vamdrup. De fire parceller har praktisk talt Kongeåen i baghaven. De ligger nemlig i bunden af Bastrup Engvej lige dér, hvor Kongeåen løber under Kirkevej. Det oplyser Kolding Kommune i en pressemeddelelse.

Fra Bastrup Engvej er der kort afstand til Vamdrup Skole Vest, Vamdrup Kirke og Arena Syd med svømmehal og andre idrætsfaciliteter og kulturtilbud. I Vamdrup er der desuden både bibliotek, biograf og et rigt handelsliv. Og fra Vamdrup er der kun 10 minutter i bil til motorvejen.

Det hele hænger sammen

De 12 parceller i det nye boligområde Bastrup Engvej er første etape af en lidt større bydel, som planlægges at skulle ligge mellem Hvidkærgårdsvej og Kirkevej. På længere sigt forventes der yderligere 30 nye byggegrunde i samme område. Den nye bydel kommer altså til at binde Vamdrup vest sammen med Bastrup.

Artiklen fortsætter under billedet…

Her ses udstykningen på kortet. Foto: Kolding Kommune.

Budfrist

De fire nye grunde varierer i størrelser fra ca. 890 til ca. 1.100 m2. Prisen er fra 550.000 kroner til 575.000 kroner. Prisen er inklusiv tilslutningsbidrag til el, vand og kloak.

Der er frist for at komme med købstilbud på grundene tirsdag 4. maj kl. 12. Salgsmaterialet ligger på https://komtilkolding.dk/byggegrunde – Vamdrup – Bastrup Engvej 11-13 og 10-12, men kan også fås ved henvendelse til ejendomskonsulent Ditte Pagh Sørensen på tlf.: 79 79 16 77; e-mail: di**@ko*****.dk

Tilmeld dig vores nyhedsbrev. Så får du nyheder direkte i din indbakke.

Vi spammer ikke!

Del denne artikel
Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *