Nu bliver det Steppings tur til at få nye byggegrunde.
Kolding Kommune er gået i gang med at lave en lokalplan for Stepping, som skal bane vejen for 14 nye parcelhusgrunde i landsbyen, skriver Sebropress.
Den nye udstykning ligger efter det oplyste sydvest for Trekløverhallen med tilstødende boldbaner. Der bliver til- og fra kørsel direkte til Søndre Allé, som er byens hovedstrøg og indfaldsvej fra syd.
Planen om at få udstykket byggegrunde i Stepping har åbenbart været længe undervejs. Vi skal tilbage til 2012, hvor starten skete med byrådets godkendelse af en helhedsplan for hele landsbyen.
Problemet meldes ud at have været at finde ud af, hvordan den kommende boligudstykning skulle betjenes med til – og frakørsels forhold. Men det er der åbenbart fundet en løsning på nu. Vejen skal anlægges på kanten af eksisterende boldbaner ved Trekløverhallen.
Udmeldingen herom kommer fra formanden for byrådets Plan-, Bolig- og Miljøudvalg, Birgitte Kragh (V). Og hun gælder sig samtidigt over, at der også nu snart kan udbydes nye bygge grunde til salg i Stepping – lighed med andre lignende lokaliteter rundt om i kommunen.
Lokalplan forslaget for de 14 nye byggegrunde i Stepping forventes allerede i offentlig høring fra 10. maj til 7. juni med henblik på endelig vedtagelse i byrådet sidst i juli.
//Sebropress